Tilbage

Undersøgelser

Videnskabsteori og metode i pædagogiske studier

Lars Jakob Muschinsky , Martha Mottelson

Forfattere: Lars Jakob Muschinsky , Martha Mottelson

Undersøgelser. Videnskabsteori og metode i pædagogiske studier handler om at undersøge pædagogiske forhold. Den præsenterer en række af de tankegange og overvejelser, der ligger bag pædagogisk forskning, forskellige måder, den kan udføres på, og metoder, den kan benytte sig af. Og den diskuterer, hvordan viden skabes, og hvordan man som deltager i pædagogisk praksis vil kunne anlægge et forskningsmæssigt blik på praksis – dvs. hvordan man med inspiration fra forskning og brug af videnskabelige tankegange, procedurer og metoder kan systematisere sine undersøgelser og iagttagelser, så de får noget af den kvalitet og gennemslagskraft, vi kender fra forskningen.

Første del af bogen handler om, hvad det indebærer at skabe viden. Anden del koncentrerer sig om den praktiske gennemførelse af en undersøgelse, fra den indledende fase, hvor fokus ligger på, hvad der skal undersøges, over de følgende faser, hvor undersøgelsen designes, gennemføres og sammenfattes.

Bogen er til studiebrug i bredeste forstand. Den retter sig mod undervisningssammenhænge i de pædagogiske professionsuddannelser, men er også relevant i efter- eller videreuddannelse inden for det pædagogiske eller det sociale område.

Martha Mottelson er lektor og forsker på læreruddannelsen, professionshøjskolen UCC. Lars Jakob Muschinsky har tidligere været forsker i pædagogik på Københavns Universitet og rektor for læreruddannelsen på Zahles Seminarium.

Udgivelsesdato
20. maj 2020
Isbn
9788741280448
Udgave
2