Studieteknik: 11 enkle notatteknikker og læsemetoder
Er du lige startet på dit nye studie, har du været fordybet i bøgerne et stykke tid, eller skal du i gang med din eksamensforberedelse? En god studieteknik er alfa og omega. For hvordan husker man det, man har læst? Og hvordan læser man akademiske tekster? Heldigvis er det aldrig for sent at komme i gang. Her får du 11 teknikker, der kommer til at gøre dit studie meget nemmere.
Hvad er god studieteknik?
Studieteknik er flere ting. Studieteknik er de læsemetoder, du bruger, når du gennemgår dit stof. Det kan være din notatteknik både i undervisningen, og når du læser selv. Det kan også være teknikker til at huske det, du har læst.
Studietekniker er alle de værktøjer, du bruger til at læse, lære og forstå dit pensum og til at skrive f.eks. din bacheloropgave senere hen. Med gode studieteknikker kommer du langt: Det svære stof bliver lettere at gå til - og lettere at huske. Du får skabt nogle rutiner, der gør dit studie både nemmere og sjovere at komme igennem.
I denne artikel bliver du præsenteret for en stak af gode og gennemprøvede studieteknikker. Der findes ikke én studieteknik, der passer alle. Hvad der virker for din sidemand i undervisningslokalet virker ikke nødvendigvis for dig. Prøv dig frem og undersøg, hvilken teknik der er bedst for din læringsproces. Tilpas den, så den bliver din egen.
Læseteknikker
Der er flere forskellige læsemetoder, der er gode at kende, når du studerer. Hvilke du har brug for, kan variere fra studie til studie og fra fag til fag. Nogle lærebøger skal læses grundigt og fra ende til anden. Og i andre tilfælde er det måske kun nødvendigt, at du orienterer dig i stoffet for at kunne følge med i undervisningen eller for at vide, hvor du kan finde den rigtige information til en skriftlig opgave. Disse læseteknikker er gode at kende:
1. teknik: Pomodoro-metoden
Pomodoro-metoden er en teknik, der hjælper dig til at arbejde fokuseret og huske at holde pauser. Den går ganske enkelt ud på, at du sætter et æggeur til 20 minutter. I de 20 minutter må du kun arbejde fokuseret på én opgave. Når uret ringer, skal du holde en pause på 5 minutter, inden du tager hul på de næste 20 minutter med fokus på én opgave. Når du har gennemført 3-4 pomodori, skal du holde en længere pause.
Det er en god metode for dig, der har svært ved at komme i gang med dagens læsning eller opgaveskrivning. 20 minutter er lige til at klare. Hvis du nemt kommer til at overspringshandle, er det måske også mere overskueligt kun at skulle fokusere i 20 minutter ad gangen.
Med tiden kan du justere dine pomodoro-perioder til at være længere - men aldrig længere end 45 minutter. Længere kan din hjerne ikke koncentrere sig. Metoden kan du bruge både, når du læser, eller når du skal skrive.
2. teknik: Orienter dig i stoffet først
Uanset om du har brug for at gennemgå dit læsestof grundigt eller bare skal skimme det, skal du altid starte med at orientere dig i stoffet først. Læs titel, bagsidetekst, kapitel- og afsnitsoverskrifter, forord, indholdsfortegnelse og konklusion. Nu har du et overblik over, hvad teksten handler om.
3. teknik: Skimning
En anden læsemetode er skimning, hvor du lader blikket løbe hurtigt ned over siderne og kun læser overfladisk, hvad der står på dem. Med denne læseteknik forstår du hovedlinjerne i stoffet og finder måske afsnit, du har behov for at læse grundigere.
4. teknik: Selektiv læsning
Når du bruger denne læseteknik, læser du udvalgte steder i teksten. Hvis du har brug for at få svar på et bestemt spørgsmål eller brug for at sætte dig ind i noget specifikt i forbindelse med opgaveskrivning, er det ikke nødvendigt at læse bogen fra ende til anden, og her kan du bruge selektiv læsning.
5. teknik: SQ4R-metoden
Læseteknikken SQ4R er en grundig metode til at læse, forstå og sætte din tekst ind i en sammenhæng. Forkortelsen SQ4R står for Survey, Question, Read, Relate, Recite og Review. Sådan bruger du læsemetoden:
1. Survey
Dan dig et overblik over teksten og orienter dig overfladisk i stoffet.
2. Question
Lav tekstens overskrifter om til spørgsmål, du kan besvare, mens du læser. Læser du et afsnit om svage og stærke pædagogiske handlingsformer, kan du f.eks. omformulere overskriften til spørgsmålet til “hvilke handlingsformer er stærke?”.
3. Read
Læs teksten og besvar de spørgsmål, du selv har formuleret inden.
4. Relate
Mens du læser, skal du overveje, hvad du kan relatere teksten til. Det kan være til andre tekster eller til situationer i din hverdag.
5. Recite
Gennemgå dine noter, når du er færdig med at læse.
6. Review
Test, om du kan stoffet. Overvej, hvilke spørgsmål en censor ville stille dig til en eksamen på baggrund af teksten og forsøg at besvare dem.
Notatteknikker
At tage noter til dine fagbøger eller til undervisningen kan virke uoverskueligt. Hvad skal du skrive ned? Hvad er vigtigt at få med? Det kan især være svært at tage noter, mens din underviser snakker: Du skal både lytte, forstå, skrive ned og lytte videre imens. Derfor er det vigtigt at få en god notatteknik.
Hvorfor tage notater?
Det er vigtigt at tage notater, både til undervisning og når du læser, fordi det hjælper dig med at bearbejde stoffet og huske det bagefter. Du lærer stoffet bedre, når du selv har formuleret pointerne i dine notater. En god notatteknik hjælper også med at fastholde din hukommelse og koncentration.
Men hvordan tager man gode notater? Går du på et studie med meget læsestof, kan det være svært at nå også at skrive notater til hele pensum, ligesom det kan være svært både at høre efter, hvad underviseren siger og skrive noter samtidig. Der er heldigvis flere gode notatteknikker, du kan afprøve:
6. teknik: Lynnotater
En effektiv måde at bearbejde det stof, du har læst eller er blevet undervist i, er at sætte 10 minutter af til at tage lynnotater, når du har læst i f.eks. 45 minutter, eller når undervisningen er færdig. Sæt et ur og sæt dig så for at skrive så meget som muligt af det, du husker ned på de 10 minutter. Forestil dig, at du skal genfortælle de vigtigste pointer. Du skal ikke bekymre dig om at stave rigtigt eller om grammatik - det kan du altid rette bagefter.
Teknik 7: 3, Doodling
Amerikansk forskning viser, at du har nemmere ved at koncentrere dig, hvis du tegner, mens du lytter til information, du skal huske. Det holder din hjerne vågen. Tegner du noget, der illustrerer det, du skal huske, kan det hjælpe din hjerne til at lagre informationen, men tilfældige kruseduller på en blok papir skulle for den sags skyld også være nok til at skærpe din koncentration. Tegn små billeder i dine noter, eller tændstikmænd på et stykke papir.
Teknik 8: Lav din egen notatteknik
Invester tid i at lave din egen notatteknik. Lav dine egne forkortelser for fagtermer, du tit har brug for i dine noter. Du kan også bruge farvekoder til at sætte system i dine notater. F.eks. kan du overstrege alle dine egne refleksioner med blå, spørgsmål med gul og citater fra din underviser med grøn. Gør det på din egen måde. Det vigtigste er, at du finder en metode til at kunne skrive forholdsvis hurtigt og skabe overblik, så det er nemt for dig at finde rundt i dine noter bagefter.
Teknik 9: Læs først - tag noter bagefter
Skriv først noter, når du er færdig med at læse en side eller et længere afsnit. Hvis du hele tiden tager noter , mens du læser, ender du med at skrive næsten alt, hvad der står i din bog, ned. Og du kommer til at bruge lang tid på at notere. Du har kun brug for at notere det vigtigste. Læs en side, skriv så det vigtigste ned bagefter. Det samme gælder, hvis du overstreger i din bog: Læs en side først, overstreg det vigtigste bagefter.
Teknik 10: Repeter dine noter
Brug tid på at læse dine notater igennem, når undervisningen er færdig, eller du er færdig med at læse. Repeter dem igen efter 1 dag, efter 7 dage, efter 14 dage, efter 30 dage, efter 60 dage og efter 90 dage. Det behøver ikke at tage lang tid, men det hjælper dig til at huske, det du har læst eller det, din underviser har sagt.
Teknik 11: Inddel dit notatpapir i felter
Skab overblik og system i din notatteknik ved at inddele dit notatark i felter: Lav et felt foroven, hvor du kan notere faget, emnet, underviseren og datoen. Lav en kolonne i venstre side, hvor du kan notere overskrifter og stikord, så det bliver nemt at finde rundt i dine noter bagefter. I det brede felt, til højre på papiret, kan du skrive dine egentlige noter.
Du kan læse mere om denne notatteknik og andre metoder til at skrive noter i Peter Stray Jørgensens bog Notatteknik for studerende på videregående uddannelser.
Kilder: Notatteknik for studerende på videregående uddannelser, FAG - grundbog i sygepleje, Phabsalon.dk, Ku.dk.