Hvordan husker man det man har læst?

Udenadslære, tørre paragraffer og tunge tykke bøger. Du bruger timer på at tilegne dig alt den viden, du får brug for, når du er færdig med din uddannelse. Men hvordan husker du det, du har læst? Heldigvis findes der teknikker til at huske. Dem kan du tage i brug, når du læser op til eksamen, men også i løbet af semestret, så du ikke behøver at terpe pensum lige op til en vigtig prøve.

 

Kirsten Andersen, fra kursusvirksomheden Mnemosyne, deler her sine bedste råd til, hvordan du husker det, du har læst. Til dagligt underviser hun i netop memoteknik og er blandt andet medforfatter til bogen Visuel Mind Mapping.

 

4 teknikker til at huske en tekst

1. teknik til at huske: Mindmapping

Du har sikkert hørt om mindmapping før, men ifølge Kirsten Andersen bruger de fleste af os teknikken forkert. Måske du har lavet mindmaps, hvor du har skrevet ord ned på et papir, sat cirkler om dem og forbundet dem med streger. Kirsten Andersens teknik gør brug af mange flere greb.

Mindmapping er, at du laver et mønster, hvor du både bruger ord, tegninger og farver, forklarer hun. Farver og billeder er nemlig med til at understøtte din hukommelse. Skal du f.eks. kunne huske noget kompliceret stof om vitaminer, kan du både illustrere vitaminernes egenskaber med små tegninger. Du kan lave et skilt i det ene hjørne af papiret med en huskeremse om vitaminer. Du kan skrive stikord eller korte noter. Og du kan f.eks. tegne og skrive alt, hvad der er relateret til de fedtopløselige vitaminer med rødt og alt, der er relateret til de vandopløselige, med blåt.

 

Mens du laver dit mindmap, bliver du nødt til at reflektere over sammenhængen og relationerne mellem alle de nye begreber, du læser om, forklarer Kirsten Andersen.

Det er først, når du forstår det, du har læst og kan kæde det sammen med din egen verden og hverdag, at det bliver nemmere at huske, det du har læst. Samtidig undgår du med mindmapping at skrive noter hovedløst af fra din bog. Og derfor er det et effektivt værktøj.Ved hjælp af dette mønster får du et overblik over helheden og detaljerne, forklarer Kirsten Andersen og foreslår, at du f.eks. laver et mindmap til hvert kapitel i den lærebog, du skal kunne huske.

 

Det smarte med mindmapping er, at du har alle noterne til et kapitel på ét ark i stedet for 20 siders skrevne notater, du ikke har overblik over. Med mindmap-notater på ét ark kan din hjerne nemmere koble tingene sammen. 

 

Mind map 

Eksempel på et mindmap. Her er det en dyrlægestuderende, der har brugt metoden til at tage noter om urinorganer. Her ser du, hvordan du kan kombinere brugen af farver med nøgleord og tegninger.

 

2. teknik til at huske: Sæt billeder på

Det er en kendt metode at sætte billeder på det, man skal huske. Og det skal helst være overdrevne og fantasifulde billeder, forklarer Kirsten Andersen og giver et eksempel, der kan hjælpe dig med at huske f.eks. navne:

Skal du huske navnet Hans Peter Nielsen, så forbind hvert navn med et billede: Hans er lige som Klods Hans, Peter associerer til Lille Peter Edderkop, og navnet Nielsen minder lidt om navnet på floden Nilen. Se så for dig, at Klods Hans ridder - ikke på en ged, men på en kæmpe edderkop. Og sammen skal de hele vejen til Nilen. Det billede kan du hive frem fra hjernen, hver gang du møder Hans Peter Nielsen, og så bliver det nemmere at huske hans navn.

Metoden kan også bruges til andet end at huske navne. Måske du har brug for at huske formler eller rutiner i dit fag, som er nemmere at memorere, hvis du kan sætte billeder på. 

 

3. teknik til at huske: Rytmer og remser

Ifølge Kirsten Andersen er det nemmere for os at lære ting på rygraden, hvis vi kan knytte en rytme eller en remse på. Tænk bare på tyskundervisningen i folkeskolen, hvor du lærte bøjninger udenad ved at remse dem rytmisk op.

At det er nemmere at huske ting, der har en rytme, skyldes at vi kobler den kreative højre hjernehalvdel på lærestof, vi ellers bruger venstre hjernehalvdel til at huske.

Måske der allerede findes remser og rytmiske huskeregler i dit fag, du kan bruge. Kirsten Andersen kommer med et eksempel fra kemiens verden - det handler om at huske i hvilken rækkefølge, man skal blande syre og vand:


"Syre i vand, det går an. Vand i syre gør gode råd dyre".

 

Altså: Du kan hælde syre i vand. Men du må aldrig gøre det omvendt og hælde vand i syre. Hvis der ikke allerede er den type remser i dit fag, kan du forsøge selv at lave remser til de regler, du har brug for at lære udenad.

 

4. teknik til at huske: Rutediagram

Denne metode kan du bruge, hvis du skal huske noget i en bestemt rækkefølge - men i teorien kan du bruge den til at huske alt muligt. Igen handler det om at sætte billeder på det, du skal huske.

Kirsten Andersen anbefaler, at du forestiller dig en rute et sted, du kender godt. Det kan være i dit barndomshjem, din lejlighed eller i din lokale Netto for den sags skyld. Gennemgå ruten i dit hoved og placér de ting, du skal huske på udvalgte steder - og så skal du koble stærke billeder til dem.

Kirsten Andersen giver et eksempel på, hvordan hun selv husker den danske kongerække:

 

Huskeruten:

  • Trappen op til Kirstens hus er det første stop på ruten. Her sidder en gammel mand. Det er Gorm Den Gamle - Danmarks første konge.
  • Næste stop på ruten er hoveddøren. Her har nogen taget en bid af dørhåndtaget, og der ligger blå tænder på jorden. Det er Harald Blåtand - den næste konge i rækken.
  • Derefter kommer Kirsten ind i gangen og kigger sig i spejlet men opdager, at hun har fået skæg. Dette stop illustrerer Svend Tveskæg - den tredje konge i rækken.

 

3 andre strategier til at huske det, du har læst

Test dig selv: Undersøgelser viser, at du husker bedre ved at tage det stof, du har læst, i brug, end ved at læse det flere gange for at forsøge at huske det. Lav en quiz og test, om du har forstået det, du har læst.

SQ4R metoden: SQ4R er en læseteknik, hvor du læser, relaterer og repeterer det, du har læst.

Genlæs dine noter: Brug tid på at læse dine noter igennem, når du er færdig med at læse. Repeter dem igen efter 1 dag, efter 7 dage, efter 14 dage, efter 30 dage, efter 60 dage og efter 90 dage.

 

Hvordan husker man bedst en tekst?

Man skulle tro, at den mest skudsikre strategi er at læse teksten mange gange. Men det er det ikke. Det vigtigste er, at du forstår det, du har læst. Men der findes flere teknikker til, hvordan du husker en tekst. En god notatteknik er vigtig, når du skal huske svært stof.

 

Hvordan husker man sin fremlæggelse?

Din præstation bliver ikke bedre af udenadslære. Du kan forbedre din fremlæggelse ved at have få stikord, som du kan snakke ud fra, og du kan sikre dig, at du er godt forberedt ved at bruge husketeknikkerne i denne artikel, så du nemt kan hente den nødvendige viden frem, når du skal bruge den.