Tilbage

Klassisk og moderne samfundsteori, 6. udgave

Bente Halkier, Anders Ramsay , Gunnar Olofsson

Forfattere: Bente Halkier, Anders Ramsay, Gunnar Olofsson, Hans Henrik Bruun, Heine Andersen, Jacob Torfing, Jørn Falk, Kaspar Villadsen, Kirsten Hastrup, Klaus Rasborg, Lars Bo Kaspersen, Margaretha Järvinen, Michael Hviid Jacobsen, Mikael Carleheden, Per Månson, Poul Poder, Roar Hagen, Søren Kristiansen, Thomas P. Boje, Thora Margareta Bertilsson, Uffe Østergaard, Willy Guneriussen, Christian Stenbak Larsen, Bjørn Schiermer Andersen, Anders Blok, Nauja Kleist, Anders Sevelsted, Marie Bruvik Heinskou, Liv Egholm, John L. Campbell, Andreas Møller Mulvad, Rune Møller Stahl , Ninna Nyberg Sørensen

Klassisk og moderne samfundsteori er en første indføring i de forskellige samfundsteoretiske traditioner og de dertil knyttede begreber og foreligger nu i en revideret 6. udgave.

I bogens første del er hovedvægten lagt på samfundsteorier, der er udviklet fra og med nationalstatens konsolidering og industrialismens og kapitalismens gennembrud i 1800-tallet – dvs. teorier, som findes hos bl.a. Karl Marx, Herbert Spencer, Émile Durkheim, Max Weber og Georg Simmel.

I anden del sættes der fokus på teorier, som har præget udviklingen frem til i dag – bl.a. sociologiske tænkere som Jürgen Habermas, Pierre Bourdieu, Michel Foucault, Niklas Luhmann, Anthony Giddens, Zygmunt Bauman, Ulrich Beck, Axel Honneth og Bruno Latour samt mere tværgående teoribygninger som diskursanalyse, fænomenologi, relationel teori, pragmatisme, neoinstitutionalisme og rational choice-teori.

Endelig sætter bogens tredje del fokus på centrale samfundsteoretiske temaer såsom medborgerskab, stat, migration og køn.

En fyldig litteraturliste, der medtager både originalværker, skandinaviske oversættelser og den vigtigste sekundære litteratur på området, suppleret med et omfattende navne- og emneregister gør bogen anvendelig som opslagsværk og som redskab til litteratursøgning.

I 6. udgaven af Klassisk og moderne samfundsteori er alle kapitler revideret og opdateret. Det gælder både i forhold til ny litteratur og nye teoribrydninger. Yderligere er seks helt nye kapitler blevet tilføjet. Alle bogens kapitler er derudover blevet beriget med refleksionsspørgsmål til brug for læseren; studerende såvel som undervisere, så bogen er nem at anvende hjemme og i undervisning.

Klassisk og moderne samfundsteori er skrevet af danske, norske og svenske sociologer med undtagelse af et enkelt kapitel forfattet af en amerikansk sociolog.