Tilbage

Interview

Det kvalitative forskningsinterview som håndværk

Steinar Kvale , Svend Brinkmann

Forfattere: Steinar Kvale , Svend Brinkmann

"Dette er grundbogen over alle grundbøger, når det kommer til at lære at interviewe." Gunnar Green, Folkeskolen Interviewet spiller en afgørende rolle i en stor del kvalitativ forskning. Men det er samtidig en kompleks disciplin, der rummer mange faldgruber og kræver fintfølende analytiske kompetencer. I denne bog giver Steinar Kvale og Svend Brinkmann en introduktion til de teoretiske og praktiske aspekter af det kvalitative forskningsinterview. Forfatterne tegner først et portræt af interviewet som forskningsmæssigt redskab. Dernæst beskrives de teoretiske aspekter af interviewet. Her ses bl.a. på dets erkendelsesmæssige og etiske sider. Endelig gives der en indføring i interviewet som praktisk disciplin gennem en præsentation af dets syv stadier, hvor forfatterne klæder læseren fagligt på til at planlægge og foretage interviews. InterView er for længst anerkendt som en international klassiker inden for kvalitativ forskning. Bogen foreligger her i en ny, gennemrevideret udgave. I den anledning er Svend Brinkmann trådt til som medforfatter. STEINAR KVALE (1938-2008), født i Oslo, var professor i pædagogisk psykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, og leder af Center for Kvalitativ Metodeudvikling sammesteds. Kvale anses som en autoritet inden for kvalitativ forskning. SVEND BRINKMANN er professor med særlige opgaver i almenpsykologi og kvalitative metoder ved Aalborg Universitet. Han har publiceret talrige artikler, bl.a. om forholdet mellem psykologi og moralfilosofi. Tidligere har han udgivet John Dewey – en introduktion og (sammen med Lene Tanggaard) redigeret antologien Psykologi: Forskning og profession, begge på Hans Reitzels Forlag. Oversat fra engelsk efter Interviews – Learning the Craft of Qualitative Research Interviewing af Bjørn Nake.
Udgivelsesdato
08. maj 2015
Isbn
9788741262345
Udgave
0