Tilbage

Den universelle velfærdsstat

Funktionsmåde, folkelig opbakning og forandring

Christian Albrekt Larsen, Jørgen Goul Andersen , Troels Fage Hedegaard

Forfattere: Christian Albrekt Larsen, Jørgen Goul Andersen, Troels Fage Hedegaard, Morten Frederiksen, Kristian Kongshøj, Per H. Jensen, Lars Torpe, Anette Borchorst, Karen N. Breidahl, Troels Fage Hedegaard , Simon Laumann Jørgensen

Bogen analyserer fordele og ulemper ved en målrettet velfærdsstat. Den viser bl.a., at det kan føre til samspilspro­blemer: Marginalskatterne kan stige, hvis vi regulerer på indkomstskatten, og i ekstreme tilfælde kan det medføre, at folk mister penge ved at arbejde mere.

En af de store fordele ved den universelle velfærdsstat er, at den faktisk forebygger problemer med, at det ikke kan betale sig at arbejde, og samtidig undgår man en stigmatisering af de svageste, fortæller forfatterne.

Bogen giver en samlet dansk fremstilling af, hvad universalisme vil sige, hvordan en universel velfærdsstat fungerer, hvad befolkningen mener om universalisme, og hvilke forandringer den danske universelle velfærdsstat undergår i disse år. Den er et bidrag til at kvalificere den danske debat om velfærdsstaten og er skrevet i et sprog, der gør den tilgængelig for et bredt publikum.