Æstetisk praksis og børn

Traditionelt knyttes begrebet æstetik til kunst og kunstneriske udtryksformer som tegning i billedkunst og sang og dans i musik.

Bogen her betragter æstetisk praksis og æstetiske læringsprocesser som noget, der foregår overalt, når 1-6-årige børn i sansningen erfarer og bearbejder hverdagslige forhold som:

At være sig selv og at blive sig selv.

At opleve fordybelse alene og i fællesskab.

At opleve nærvær, tryghed, sorg, glæde og frygt.

Derfor skal vi i højere grad indtænke det æstetiske læringsmiljø i dagtilbuddet, så børnene kan forstå og skabe mening i deres omverden.

Forfatteren redegør dels for teorien bag æstetiske læringsprocesser med 1-6-årige børn og for, hvordan man i en pædagogisk praksis kan iagttage, støtte og tilrettelægge et æstetisk børnemiljø ved at udvide sanseerfaringernes muligheder.

Æstetisk praksis og børn tager udgangspunkt i børns forskellige udtryk og væremåder i leg og aktiviteter i vuggestuen og børnehaven. Den knytter teori og praksis tæt sammen ved at relatere den æstetiske praksis til didaktik og dannelse i de seks reviderede læreplanstemaer i dagtilbud (2017) og ved hjælp af en lang række eksempler fra børns hverdagsliv.