Analyser handler om, hvordan man helt konkret kan arbejde systematisk og konstruktivt med analyse af empirisk materiale. Bogen har særligt fokus på analyse af kvalitativt materiale, fx indhentet gennem observationer og interviews. Og bogens eksempler er hentet fra pædagogiske sammenhænge, såsom børnehaver, skoler og familier. Analyser henvender sig primært til studerende på de pædagogiske professionsuddannelser, men vil kunne anvendes i enhver sammenhæng, hvor man ønsker at oparbejde en forskningslignende systematik i et stykke analysearbejde.