Pædagogen som myndighedsperson

Som den første af sin art afsøger denne bog, hvad det vil sige at være en myndighedsperson i pædagogisk sammenhæng. Begrebet er opstået med den seneste udgave af pædagoguddannelsen og har derfor ikke en lang tradition bag sig. Alligevel er der langt fra tale om en indholdsløs betegnelse, for som det vises med denne bog, er der danske forskere, undervisere og praktikere, der er i stand til at give det nye begreb fylde og brugsværdi.

På trods af at begrebet langt fra er færdigudvokset, kan det være et produktivt afsæt for at belyse og diskutere centrale temaer i aktuel pædagogisk praksis. Som bogen viser, peger myndighedsbegrebet hen imod nye værdimæssige og politiske rammer for det pædagogiske arbejde, ligesom det kan bruges til at kaste nyt lys over mere velkendte begreber eller praksisser som fx magt og etik, formidling og dokumentation, udsathed, resiliens, forebyggelse og tidlig indsats, in- og eksklusionsprocesser m.m.

Med denne grundbog tages et vigtigt skridt i forhold til at indkredse det nye begreb. Bogen retter sig imod den pædagogiske professionsuddannelse og især fællesdelen på 1. studieår, hvor der nu er etableret et nationalt modul med samme titel som denne bog.

Bogen henvender sig desuden til alle de pædagoger, der hver dag oplever en lang række udfordringer og dilemmaer i deres arbejde med myndighedsopgaver.

Bidragsydere: Marianne Bech Larsen, Katrine Wolin, Tore Kargo, Anna Kathrine Frørup, Merete Wiberg, Mette Grostøl, Britta Kusk Nørgaard, Klaus Kasper Kofod, Steen Juul Hansen, Kristian Kongshøj, Bodil Høyer Damsgaard, Anne Marie Villumsen, Dorte Kousholt, Ida Skytte Jakobsen, Lars Ladefoged og Lotte Hedegaard-Sørensen